SOMMARVÄSTEN DEL 3!

Så er vi nået til finalen med #sommarvästen2021 – i denne uge skal vi afslutte vores veste!

Dagens blogindlæg vil derfor handle om selve monteringen af vesten. SKULDERSØMMENE skal strikkes sammen så der dannes et ÆRMEGAB. Der skal strikkes HALSKANT og ÆRMEGABSKANTER. Der skal lukkes af med Italiensk aflukning for at få lige så pæne kanter, som da vi slog masker op.

LILLE CHECKLISTE

  • Før du starter med at montere, er det mest rart, hvis alle ender er hæftede, så er det lettere at håndtere arbejdet.
  • Du skal bruge en god stoppenål til aflukningen.
  • Du skal bruge en ekstra pind (evt. strømpepind), når du skal strikke skuldrene sammen.

    Så går vi i gang med del 3!

    Først skal du strikke skuldersømmene sammen ved brug af tre pinde.

    Derefter skal du strikke ribkanter ifølge instruktionen i opskriften.

    OBS! Når du samler nye masker op, gøres dette altid fra retsiden.

    Luk ribkanterne af med Italiensk aflukning – en teknik, hvor man syr og som giver en elastisk kant og en smuk afslutning på ribkanten.

    ITALIENSK AFLUKNING

    Til slut hæfter du sidste løse ender. Og til allersidst kommer prikken over I’et – sy de matchende knapper på!

    Et tip til hurtigere at sy knapper på er det gamle husmoderråd om at sy med dobbelt tråd. Så går det faktisk dobbelt så hurtigt med hver knap!

    Held og lykke med monteringen af din sommervest og tusind tak for denne gang! Vi ses i Facebookgruppen, hvor du kan stille spørgsmål og dele billeder af det færdige resultat!

    Psst! Vær med i vores Facebook-gruppe Sommarvästen2021 – her deler vi billeder, tips og inspiration. Vis gerne dit arbejde på Facebook og Instagram (@jarbogarn). Husk at hashtagge med #sommarvästen2021 !

    1D62594E-20B6-46FD-8782-86E7D6084378