Ny

Märta - børnecardigan med hulmønster

Artnr
91864

Märta er en herlig forårs- og sommercardigan i lækker hør som er spundet i Hälsingland - inspireret af regn, men lavet til solrige dage. Det fine regndråbemønster er let at strikke og har en god effekt. Cardiganens A-facon er charmerende og giver en god pasform med smal talje og vidde forneden. En hægte eller en trykknap holder den sammen for oven. Rå kanter, hvor hørrens egen struktur og regndråbemønstret kommer frem er også en del af charmen. Modellen på billedet er størrelse 134-140.

Have you made this pattern? Show us with hashtag #jarbogarn

Mønster Information
Versionsnummer: 3
Designer: Kristin Blom
Oversætter: Gitte Immerkær
Foto: Daniel Bernstål

GARNKVALITET Järbo Lin (100% hør. Ca 100 g = 200 m)
STRIKKEFASTHED Ca 24 m x 24 p i regndråbemønster på pind 3,5 mm = 10 x 10 cm, (bruges til det meste af arb)
Ca 19 m x 24 å i glatstrikning på pind 3,5 mm = 10 x 10 cm (bruges kun i taljen)
STØRRELSER-CL 98-104(110-116)122-128(134-140)146-152(158-164)170 cl
OVERVIDDE – færdigt mål Ca 66(69)73(76)76(79)83 cm – der anbefales ca 5-10 cm bevægelsesvidde
HEL LÆNGDE Ca 41,5(42,5)46(48)51,5(52,5)56 cm
ÆRMELÆNGDE Ca 25,5(27,5)30(32,5)35(37,5)40 cm
GARNFORBRUG Ca 225(250)275(300)325(350)400 g (fv 48116, Pumpkin)
RUNDPINDE 3,5 mm, mindst 100 cm samt rundpind 3 mm ca 100 cm.
STRØMPEPINDE 3,5 mm - valgfrit (ærmerne kan strikkes med magic loop på rundpind)
TILBEHØR hægte/hægter eller trykknapper, stoppenål, maskeholdere, markører

FORKLARINGER
2vrdrsm: 2 masker drejet vrang sammen.
2vrsm: 2 masker vrang sammen.
3vrsm: 3 masker drejet vrang sammen.
2rsm: Strik 2 masker ret sammen.
FM: Flyt markør, flyt markøren fra venstre til højre pind.
PM: Placér markør.
LLR: Tag 1 m ret løs af, tag næste m ret løs af (en ad gangen) som om de skulle strikkes ret, sæt maskerne tilbage på venstre pind og strik dem drejet ret sammen (indtagning der vender mod venstre).
doti: Dobbelt overtrækningsindtagning, tag 1 m løs af, 2rsm, træk den løse m over = 2 m taget ind.
u1vrfb: Tag 1 m ud ved at strikke 1 vr i den forreste maskebue og en vrang i den bagerste maskebue (i samme m).
u1h: Udtagning der vender mod højre. Løft lænken mellem to m op på venstre pind bagfra og strik den ret i forreste maskebue.
u1v: Udtagning der vender mod venstre. Løft lænken mellem to masker op på venstre pind forfra og strik den ret i den bagerste maskebue.
u1rfb: Tag 1 m ud ved at strikke 1 r i forreste maskebue og 1 r i bagerste maskebue (i samme m).
u1til5: Udtagning 1 m till 5 m: I samme m strikkes: 1r, slå om, 1r, slå om, 1r.

Tips for at kontrollere strikkefastheden i regndråbemønstret: Tre gentagelser af Regndråbediagram B (dvs. 3 x 8 masker) skal være 10 cm i bredden, mål midt på regndråben. OBS! Du kan ikke brug Regndråbediagram A for at kontrollere strikkefastheden, hvis du vil tælle antallet af dråber! Til strikkeprøven skal der laves 5 gentagelser i bredden, dvs. slå 20 m op (der bliver allerede på første pind taget ud til 40 m), strik 4 dråber i højden og mål strikkefastheden midt i dråberne og midt på strikkeprøven (husk at du skal gentage diagrammet 3 gange, så du måler både dråber og vrangmasker, dvs. 3x8 m). I højde skal der være 4 dråber på 10 cm.

OPSKRIFTEN STARTER HER
Cardiganen strikkes frem og tilbage, nedefra og op.
Slå 188(198)208(218)218(228)238 m op på rundp 3,5 mm, det er lettest at slå op ved brug af to nøgler, så risikerer du ikke at løbe tør for garn. Markørerne som du sætter i yderkanten, markerer hvor diagrammet starter og slutter. Dit strikketøj vil være ENORMT i starten. Det vil føles som om du strikker en sweater – stor som et sjal og alt for stor, men hvis du har kontrolleret din strikkefasthed, så kan du stole på opskriften og bare fortsætte. Det bliver godt.
Næste p (VS): 4r, PM, r til der er 4 m tilbage på pinden, PM, 4r.

REGNDRÅBEDIAGRAM A
Start med pind 1 i diagrammet Regndråber A, og strik hele diagrammet.
120(126)132(138)138(144)150 m efter Regndråbediagram A.
20(21)22(23)23(24)25 regndråber på pinden.

TALJE
Skift til pind 3 mm, og strik 3(3)3(4)4(4)5 cm glatstrikning – vær opmærksom på, at første pind er en vrangpind, slut med en pind ret.

KROP
REGNDRÅBEDIAGRAM B1 og B2
Indtagningspind, VS: (1r, 2rsm) pinden ud. 40(42)44(46)46(48)50 m taget ind.
Du skal nu strikke det diagram, der passer til den størrelse, som du strikker:
Skift tilbage til pind 3.5 mm.

Størrelse 122-128, 134-140 samt 170: Strik ifølge Regndråbediagram B1, strik hele diagrammet 0(0)2(2)0(0)3 gange i alt (anden og tredje gang starter diagrammet med pind 2).

Størrelse 98-104, 110-116, 146-152 samt 158-164: Strik ifølge Regndråbediagram B2, strik hele diagrammet 1(1)0(0)2(2)0 gange i alt (anden gang starter diagrammet med pind 2) og strik derefter fra pind 2 til pind 7.
I alt 20(21)22(23)23(24)25 regndråber på pinden.
3(3)4(4)5(5)6 regndråber i højden efter taljen.

Alle størrelser:
Næste p (VS): Strik fra p2 i Regndråbediagram B1 (alle størrelser strikkes nu ifølge B1), strik 40(42)44(46)46(48)50 m, PM, fortsæt ifølge diagrammet og når der er strikket 80(84)88(92)92(96)100 m PM, strik ifølge diagrammet over de resterende m.
Herfra strikkes kun hele regndråber, så når du kommer til maskerne, som skal sættes på maskeholder til ærmegab, strikkes der i stedet vrang over de regndråber, der er berørt af dette.
Næste p (RS): *Strik ifølge p3 på Regndråbediagram B1 til der er 3 m tilbage før markøren, strik de næste 6 m vrang, sæt disse 6 m på en maskeholder*, gentag fra * til * yderligere en gang, strik resten af maskerne ifølge diagrammet.
Klip ikke garnet over. Lad arbejdet hvile og strik ærmerne.

ÆRMER
Slå 42(42)50(50)58(58)66 m op på pind 3,5 mm, brug en længere rundpind til magic loop eller brug strømpepinde. Første indtagningspind laves fra vrangsiden.
Indtagning (VS): 1r, 2rsm til sidste m, 1r.
Herfra strikkes ærmerne rundt, PM for at markere omgangens start.

Størrelser 122-128, 146-152 samt 170:
Næste omg (RS): 1vr, strik Regndråbediagram B1 x 0(0)6(0)7(0)8, 1vr.
Når du skal gentage diagrammet, strikker du fra p2 ligesom før. Strik hele diagrammet 0(0)6(0)7(0)8 gange i alt.
SAMTIDIG lav udtagninger (se udtagningsomg længere nede) således:

Størrelse 122-128: Lav udtagninger på omg 5 og 11 i alt 4 gange, alle nye masker strikkes vrang indtil du er på omg7 eller omg13 og kan udvide med regndråbe. I alt 8 nye masker = 2 nye regndråber.

Størrelse 146-152: Lav udtagninger på omg 5 i alt 4 gange, alle nye masker strikkes vrang indtil du er på omg7 eller omg13 og kan udvide med en regndråbe. I alt 8 nye masker = 2 nye regndråber.

Størrelse 170: Lav udtagninger på omg 5 i alt 4 gange, alle nye masker strikkes vrang indtil du er på omg7 eller omg13 og kan udvide med en regndråbe. I alt 8 nye masker = 2 nye regndråber.

Størrelse 98-104, 110-116, 134-140 samt 158-164:
Næste omg (RS): 1vr, strik Regndråbediagram B2 x 5(5)0(6)0(7)0, 1vr.
Strik Regndråbediagram B2 som etableret med en vrangmaske først og sidst, strik hele diagrammet i alt 4(4)0(6)0(7)0 gange, gentag derefter omg2 til omg7 en gang. SAMTIDIG laves udtagninger således (se udtagningsomg længere nede):

Størrelse 98-104: Lav udtagninger på omg 5 og 11 i alt 4 gange, alle nye m strikkes vr indtil du er på omg7 eller omg13 og kan udvide med en ny regndråbe. I alt 8 nye masker = 2 nye regndråber.

Størrelse 110-116: Lav udtagninger på omg 5 og 11 i alt 4 gange, alle nye masker strikkes vrang indtil du er på omg7 eller omg13 og kan udvide med en regndråbe. I alt 8 nye masker = 2 regndråber.

Størrelse 134-140: Lav udtagninger på omg 5 i alt 4 gange, alle nye masker strikkes vrang indtil du er på omg7 eller omg13 og kan udvide med en ny regndråbe. I alt 8 nye masker = 2 nye regndråber.

Størrelse 158-164: Lav udtagninger på omg 5 i alt 4 gange, alle nye masker strikkes vrang indtil du er på omg7 eller omg13 og kan udvide med en ny regndråbe. I alt 8 nye masker = 2 regndråber.

UDTAGNINGER PÅ ALLE STØRRELSER
Udtagningsomg 1 og 2: 1vr, u1h, strik ifølge diagrammet til der er 1 m tilbage på omg, u1v, 1vr.
Udtagningsomg 3: 1vr, strik ifølge diagrammet til der er 1 m tilbage på omg, u1h, 1vr, u1h.
Udtagningsomg 4: 1vr, strik ifølge diagrammet til der er 3 m tilbage på omg, [1 vr, u1h] x 2, 1 vr.
Hvordan laves en ny dråbe:
Første dråbe: Når du har lavet 2 udtagningsomgange ifølge instruktionen ovenfor, har du 4 ekstra masker i slutningen/starten af omg (og to vrangmasker først og sidst). Strik til der er 2 m tilbage på omg, flyt disse 2 m over på den anden pind, så de sidder først.
På næste omg strikkes 1 vr, lav en ny dråbe over de næste 4 m, strik resten af pinden som før frem til sidste m, 1 vr.
Anden dråbe: Når du har lavet udtagningsomg 3 og 4, strikker du som før til du kommer til de sidste 5 m, lav en ny dråbe over de næste 4 m, 1 vr.
De nye masker giver sammenlagt flere masker. Der er forskelligt antal masker på dine pinde alt efter hvor i diagrammet du er, så tæl regndråber og ikke masker:
7(7)8(8)9(9)10 regndråber i alt i bredden på hvert ærme.
9(11)12(13)14(15)16 regndråber i højden på hvert ærme.
Ærmelængde 25,5(27,5)30(32,5)35(37,5)40 cm.
Næste omg (RS): Strik ifølge omg2 i Regndråbediagram B1.
Næste omg (VS): 3vr, strik ifølge omg3 i Regndråbediagrammet B1 til der er 3 m tilbage på omg, 3vr, fjern M (den der markerer omg start), 3 vr, sæt de sidste 6 m (de tre sidste og de 3 første m på omg) på en maskeholder.
Klip garnet over.

RYG OG FORSTYKKER - FORTSAT
Nu skal krop og ærmer strikkes færdigt, der skal tages ind til hals og laves raglanindtagninger. Som tommelfingerregel skal du kun strikke hele regndråber. Hvis der tages ind over maskerne på en dråbe, så strikkes resten af dråbens masker vrang. Der strikkes frem og tilbage på pinden.
Antal regndråber på kroppen: 20(21)22(23)23(24)25 regndråber, 160(168)176(184)184(192)200 m (8 m pr. dråbe)
Antal regndråber overarmen (før aflukning) på hvert ærme: 7(7)8(8)9(9)10 regndråber, 58(58)66(66)74(74)82 m (8 m pr. dråbe + 2 kantmasker)
OBS! Det er lidt stramt ved samlingen på ærmerne på de første pinde, men hav tålmodighed, det hjælper når der er strikket nogle få pinde. Hvis du strikker med magic loop kan du trække wiren ud midt på ærmet indtil der er strikket nogle omgange.
Næste p (VS):
Strik p4 i Regndråbediagram B1 over det ene forstykke frem til 1 m før de hvilende m på ærmet, 1vr PM;
sæt de hvilende masker fra ærmet på en ekstra pind og strik over ærmets m: 1vr, p4 frem til der er 1 m tilbage af ærmemaskerne, 1 vr, PM; strik over ryggens m: 1vr, p4 til der er 1 m tilbage af ryggens m, 1vr, PM; sæt det andet ærmes masker på en ekstrapind og strik over ærmets m: 1vr, p4 til der er 1 m tilbage af ærmemaskerne, 1vr, PM;
strik over m på det andet forstykke: 1vr, p4 pinden ud.
248(256)280(288)304(312)336 m i alt på p4 (men kun på p4!).
Nu skal der tages ind til V-udskæring foran og der skal samtidig tages ind til raglan – husk: der strikkes kun hele regndråber, alle øvrige masker strikkes vrang på RS. Når du kommer til p7 og p13 laves der ikke nye dråber nærmere end 4 m fra raglanmaskerne.
Indtagningspind 1 (RS): 2vr, 2vrdrsm, *strik ifølge diagrammet til 3 m før M, 2vrsm, 1r, FM, 1r, 2vrdrsm*, gentag fra * til * yderligere 3 gange, strik ifølge diagrammet til de 4 sidste m på pinden, 2vrdrsm, 2vr. 10 m taget ind.
p2 (VS): 2r, *strik ifølge diagrammet til 1 m før M, 1vr, FM, 1vr*, gentag fra * til * yderligere 3 gange, strik ifølge diagrammet til de sidste 2 m på pinden, 2r.
Gentag pind 1 og 2 yderligere 5(5)7(8)9(10)10 gange.
Nu er nu færdig med at tage ind til V-udskæring og raglan på forstykkerne, men der fortsættes med raglanindtagninger på ærmerne og ryggen.
Indtagningspind 3 (RS): 2vr, strik ifølge diagrammet til 1 m før M, 1r, FM, 1r, 2vrdrsm, strik ifølge diagrammet til 3 m før M, 2vrdrsm, 1r, FM, 1r, 2vrdrsm, strik ifølge diagrammet til 3 m før M, 2vrdrsm, 1r, FM, strik ifølge diagrammet til de 2 sidste m på pinden, 2vr. 8 m taget ind.
p4 (VS): 2r, *strik ifølge diagrammet til 1 m før M, 1vr, FM, 1vr*, gentag fra * till * yderligere 3 gange, strik ifølge diagrammet til der er 2 m tilbage på pinden, 2 r.
Gentag p3 og p4 yderligere 5(5)7(8)9(10)11 gange. Nu skal ærmegabet (se måleskema) måle ca 11(12)13(14)15 (16)16 cm fra under ærmet. Prøv gerne arbejdet for at se, om du er tilfreds, eller om du vil lave nogle ekstra raglanindtagninger. Strik videre til næste p er p7 eller p13. På næste pind (p7 eller p13) skal du i stedet for u1til5 strikke 1 vrangmaske.
Luk alle m af i ret fra vrangsiden.
Luk af under ærmet med 3 pinde: Sæt maskerne fra maskeholderne på hver sin pind, læg arb ret mod ret og strik med en tredje pind (dvs. vrangsiden er udad). Strik første m fra hver pind sammen, strik næste maske fra hver pind sammen, træk den første maske over den anden. Fortsæt på denne måde med at strikke masker sammen og lukke af til alle m er lukket af.

MONTERING
Hæft alle ender. Læg cardiganen i blød i lunkent vand i mindst en time (så alle fibrene kan blive gennemvåde). Tryk derefter så meget vand ud som muligt (vrid ikke!). Rul cardiganen ind i et håndklæde og tryk vandet ud. Spænd derefter cardiganen ud i de rette mål og lad den tørre. Sæt en lille nål i hver dråbe - ved åbningen foran - for at strække dem ud. Du kan evt. lægge forkanterne over hinanden.

For at kunne lukke cardiganen over brystet er der to alternativer:
Hægte/hægter: Sy en eller flere hægter fast over brystet lige under indtagningen til halsen. Hvis du vil sy flere hægter i, så sy dem i modsat, så går de ikke så let op.
Trykknap: Sæt trykknappen i et af dråberne der står ud fra kanten. Sæt den anden del af trykknappen på dråben på den modsatte side af cardiganen.

MÅLESKEMA
A: Overvidde = Ca 66(69)73(76)76(79)83 cm
B: Hel længde = Ca 41,5(42,5)46(48)51,5(52,5)56 cm
C: Længde op til talje = Ca 20(20)20(20)20(20)20 cm
D: Længde talje = Ca 3(3)3(4)4(4)5 cm
E: Længde talje til ærmegab = Ca 7,5(7,5)10(10)12,5(12,5)15 cm
F: Ærmegab = Ca 11(12)13(14)15(16)16 cm
G: Ærmelængde = Ca 25,5(27,5)30(32,5)35(37,5)40 cm
Pilene på tegningen viser strikkeretningen.

Skriv din egen anmeldelse
Du anmelder:Märta - børnecardigan med hulmønster

Strik
arb=arbejdet, bmb=bagerste maskebue, cm=centimeter/centimeters, dobb-indt=dobbeltindtagning, dobb-oti=dobbelt overtrækningsindtagning, dr=drejet, fv=farve, fmb=forreste maskebue, forst=forstykke, forkl=forklaringer, gent=gentag, glatst=glatstrikning, indt=indtagning, kantm=kantmaske, luk=luk af, m=maske/masker, mb=maskebue, omg=omgang, omsl=slå om, oti=overtrækningsindtagning, p=pind/pinde, plm=placer markør, rest=resterende, r=ret/retmaske, rs/rets=retsiden, retst=retstrikning, sm=sammen, sm=sammen, udt=udtagning, vr=vrang/vrangmaske, vs/vrangs=vrangsiden, yderl=yderligere

Hækling
arb=arbejdet, bmb=bagerste maskebue, cm=centimeter/centimeters, dst=dobbelt stangmaske, fm=fastmaske, fmb=forreste maskebue, forkl=forklaringer, fv=farve, hst=halvstangmaske, iflg=ifølge, indt=indtagning, kantm=kantmaske, km=kædemaske, lm=luftmaske, lmb=luftmaskebue, m=maske/masker, mb=maskbue, omg=omgang, omsl=slå om, plm=placer markør, rest=resterende, RS/rets=retsiden, st=stangmaske, st-gr=stangmaskegruppe, sm=sammen, VS/vrangs=vrangsiden, udt=udtagning, yderl=yderligere, 3-dst=tredobbelt stangmaske, 5-lmb=luftmaskebue bestående af 5 lm.

For at undgå spørgsmål: Det er en god ide at læse teksten igennem, inden du begynder på dit arbejde.
Marker størrelsen med en farvet pen, så er det lettere at følge opskriften.
Strik/hækl altid en prøve: Vi anbefaler at du strikker/hækler en prøve på 12 x 12 cm for at se, om strikke-/hæklefastheden passer. Hvis strikke-/hæklefastheden ikke passer, så prøv med tyndere eller tykkere pinde/hæklenål.
Diagram: Når der strikkes/hækles efter diagram, kan pinden der strikkes/hækles med fordel følges med lineal.
Tips til håndfarvet garn: Sørg for at du har nok garn fra starten, så der er nok til hele projektet, da garnet kan variere i farve fra parti til parti. Ved farveskift kan der strikkes 2 pinde med garn fra det ene bundt og 2 pinde med et andet bundt for at få en jævnere overgang mellem farverne.

Do you have a question? Write to us at info@jarbo.se and we will help you!

Måske synes du også om!