'Patina' - rustikt sjal med fine hulmønstre

Artnr
92461

Et rustikt og klassisk sjal i det nye Järbo 2 tr ull! Sjalet strikkes oppefra og ned til spidsen med fine hulmønstre. Derefter hækler man en lille picot, som bliver prikken over i'et.

Have you made this pattern? Show us with hashtag #jarbogarn

Mønster Information
Versionsnummer: 1
Designer: Sanna Mård Castman
Oversætter: Gitte Immerkær
Foto: Daniel Bernstål

GARNKVALITET Järbo 2 tr ull (100 % uld. Ca 100 g = 300 m)
STRIKKEFASTHED Ca 21 m og 28 p i glatstrikning på p 3.5 mm = 10 x 10 cm
GARNALTERNATIV Garngruppe 3 (OBS! Garnforbrug og form kan ændre sig ved brug af andet garn)
BREDDE Ca 144 
LÆNGDE Ca 72 cm (midt på, fra øverst til spids)
GARNFORBRUG Ca 250 g (fv 74112)
RUNDPINDE 3.5 mm, 120, 80, 60 cm
HÆKLENÅL 3.5 mm

FORKLARINGER
Fm (fastmaske): Stik nålen ned i næste m og træk tråden igennem (2 m på nålen), slå om, træk garnet gennem maskerne.
Lm (luftmaske): Lav en løkke * stik nålen i løkken og træk garnet igennem *. Gentag fra *-* til det ønskede antal m er opnået.
Enkeltindtagning (enkeltindt): I starten af p: Strik 2 m ret sammen. I slutningen af p Strik 2 m drejet ret sammen.
Dobbeltindtagning (dobbeltindt): I starten af p: Strik 3 m ret sammen. I slutningen af p: Strik 3 m drejet ret sammen.

SJAL
Slå 306 m op på rundp 3.5 mm, 120 cm. Strik 1 p ret = vrangsiden.
På næste p strikkes diagram 1 A, 2 m i glatstrikning, 131 m ifølge diagram 2, 18 m ifølge diagram 3, 131 m ifølge diagram 2, 2 m i glatstrikning og slut med diagram 2 A.
På næste p fra retsiden starter indtagningerne i hver side på diagram 1 A og 2 A således: * 1 enkeltindt på hver anden p 1 gang, 1 dobbeltindt på hver anden p 1 gang *, gentag *-* yderligere 39 gange.
Lav derefter enkeltindt i hver side på samme måde til er er 2 glatstrikkede m tilbage i midten + diagram 1 i hver side.
Fortsæt således: Lav en dobbeltindt på hver side af de 2 glatstrikkede m i midten på hver p fra retsiden til der kun er de 2 midterste m tilbage. Luk af. OBS! Skift til kortere rundpinde efterhånden som der bliver færre masker.

HÆKLET KANT
Brug hæklenål 3.5 mm. Hæft i kanten med 1 fm: Hækl således: * 4 lm, 1 fm i den første lm, spring over ca 1½ cm på sjalets kant, lav 1 fm *. Gentag *-* hele vejen rundt om sjalet.
Spænd sjalet ud i de rette mål mellem fugtige håndklæder og lad det tørre.

DIAGRAM
Diagram 1A og B: Første pind = retsiden. Start der hvor diagrammet starter og slut der hvor diagrammet slutter.
Diagram 2: Start der hvor diagrammet starter, gentag maske 6-15 og slut der hvor diagrammet slutter. Start ved pind 1 og gentag pind 1-4.
Diagram 3: Diagrammet viser kun pinde fra retsiden. På vrangsiden strikkes vrang. Start der hvor diagrammet starter og slut der hvor diagrammet slutter. Start ved pind 1 og gentag pind 1-17.

Skriv din egen anmeldelse
Du anmelder:'Patina' - rustikt sjal med fine hulmønstre

Strik
arb=arbejdet, bmb=bagerste maskebue, cm=centimeter/centimeters, dobb-indt=dobbeltindtagning, dobb-oti=dobbelt overtrækningsindtagning, dr=drejet, fv=farve, fmb=forreste maskebue, forst=forstykke, forkl=forklaringer, gent=gentag, glatst=glatstrikning, indt=indtagning, kantm=kantmaske, luk=luk af, m=maske/masker, mb=maskebue, omg=omgang, omsl=slå om, oti=overtrækningsindtagning, p=pind/pinde, plm=placer markør, rest=resterende, r=ret/retmaske, rs/rets=retsiden, retst=retstrikning, sm=sammen, sm=sammen, udt=udtagning, vr=vrang/vrangmaske, vs/vrangs=vrangsiden, yderl=yderligere

Hækling
arb=arbejdet, bmb=bagerste maskebue, cm=centimeter/centimeters, dst=dobbelt stangmaske, fm=fastmaske, fmb=forreste maskebue, forkl=forklaringer, fv=farve, hst=halvstangmaske, iflg=ifølge, indt=indtagning, kantm=kantmaske, km=kædemaske, lm=luftmaske, lmb=luftmaskebue, m=maske/masker, mb=maskbue, omg=omgang, omsl=slå om, plm=placer markør, rest=resterende, RS/rets=retsiden, st=stangmaske, st-gr=stangmaskegruppe, sm=sammen, VS/vrangs=vrangsiden, udt=udtagning, yderl=yderligere, 3-dst=tredobbelt stangmaske, 5-lmb=luftmaskebue bestående af 5 lm.

For at undgå spørgsmål: Det er en god ide at læse teksten igennem, inden du begynder på dit arbejde.
Marker størrelsen med en farvet pen, så er det lettere at følge opskriften.
Strik/hækl altid en prøve: Vi anbefaler at du strikker/hækler en prøve på 12 x 12 cm for at se, om strikke-/hæklefastheden passer. Hvis strikke-/hæklefastheden ikke passer, så prøv med tyndere eller tykkere pinde/hæklenål.
Diagram: Når der strikkes/hækles efter diagram, kan pinden der strikkes/hækles med fordel følges med lineal.
Tips til håndfarvet garn: Sørg for at du har nok garn fra starten, så der er nok til hele projektet, da garnet kan variere i farve fra parti til parti. Ved farveskift kan der strikkes 2 pinde med garn fra det ene bundt og 2 pinde med et andet bundt for at få en jævnere overgang mellem farverne.

Do you have a question? Write to us at info@jarbo.se and we will help you!

Måske synes du også om!