’Skyskrapa’ – farverig vante til store og små

Artnr
92486

Vanten Skyskrapa (skyskraber) er en perfekt restegarnsvante, der bruges kun få gram af hver farve! Den strikkes fra ribben og op til toppen og man strikkertommelfingeren til sidst. Meget enkelt! Se også den matchende bluse Skyskrapa.

Have you made this pattern? Show us with hashtag #jarbogarn

Mønster Information
Versionsnummer: 1
Designer: Madelene Linderstam
Oversætter: Gitte Immerkær,Karen Marie Vinje
Foto: Madelene Linderstam

GARNKVALITET Alpe (100 % ren uld, OEKO-TEX-certificeret. Nøgle ca 50 g = 100 m)
STRIKKEFASTHED Ca 19 m x 22 p i glatstrikning på p 4,5 mm = 10 x 10 cm
GARNALTERNATIV Garngruppe 5, f.eks. Lettlopi, Lady, Astrid (vær opmærksom på strikkefastheden!)
STØRRELSER 0-6 mdr. (6 mdr.-1 år) 1-2 år (2-4 år) 4-6 år (8-10 år), S/M (L/XL) (de to sidste er voksenstørrelser, se mål) OBS: den mindste størrelse har ikke tommelfinger.
HEL LÆNGDE Ca 12 (14) 16 (16) 18,5 (21) 23 (25,5) cm
OMKREDS Ca 12,5 (14,5) 14,5 (16,5) 19 (21) 21 (23) cm 

GARNFORBRUG:
Fv A (BF) Ca 4 (6) 8 (10) 12 (14) 20 (22) g (fv 36120 Caramel Beige)
Fv B: Ca 2 (4) 6 (7) 8 (10) 11 (12) g (fv 36108 Victory Blue)
Fv C: Ca 2 (4) 6 (7) 8 (10) 11 (12) g (fv 36112 Granny Green)
Fv D: Ca 2 (4) 6 (7) 8 (10) 11 (12) g (fv 36115 Azalea Pink)
Fv E: Ca 2 (4) 6 (7) 8 (10) 11 (12) g (fv 36103 Sunshine Yellow)

STRØMPEPINDE 4 og 4,5 mm, eller rundpinde med lang wire til magic loop.
TILBEHØR Nål til at hæfte ender med, 1 markør, 20 cm restegarn.

FORKORTELSER
IndtV = En indtagning, der vender mod venstre. Tag første m ret løs af, tag næste m vrang løs af. Sæt m tilbage på venstre pind og strik dem drejet ret sammen.
2 m sm = Strik to masker sammen. Indtagningen vender mod højre.

RIB
Slå 24 (28) 28 (32) 32 (36) 40 (48) masker op på pind 4. Strik rib (2 r, 2 vr) i 5 cm eller den længde du ønsker.
Fordel maskerne så den ene halvdel er på 2 strømpepinde og den anden halvdel på de 2 andre strømpepinde. Hvis du strikker med magic loop fordeles maskerne med lige mange på hver pind.
Skift til pind 4,5 mm eller den str. pind der gør, at du overholder strikkefastheden i mønsterstrikningen. Pas på ikke at stramme trådene bagpå og træk ikke i tråden ved farveskift. Hold afslappet på strikketøjet.

MØNSTERSTRIKNING
Strik mønster med farve A og B ifølge diagrammet, strik 3 (4) 5 (5) 6 (7) 8 (9) omg. Første farvesektion er nu færdig. Klip garnet i farve A over.
Farvesektion 2: Strik mønster med farve B og C, strik 3 (1) 2 (2) 3 (3) 4 (4) omg.
På den mindste størrelse fortsættes i mønsterstrikning ifølge diagrammet, til du har fire farvesektioner. Denne størrelse har ingen tommelfinger. 

VENSTRE TOMMELFINGERHUL
Strik - (9) 9 (11) 12 (13) 12 (15) masker. Slip de 2 farver, som du strikker med og strik over de næste - (4) 4 (4) 5 (6) 7 (8) masker med et stykke restegarn. Sæt maskerne, som du strikkede med restegarnet, tilbage på venstre pind og strik dem med i mønsterstrikning som før, strik resten af omgangen.

HØJRE TOMMELFINGERHUL
Strik 1 maske. Slip de 2 farver, som du strikker med og strik over de næste - (4) 4 (4) 5 (6) 7 (8) masker med et stykke restegarn. Sæt maskerne, som du strikkede med restegarnet, tilbage på venstre pind og strik dem med i mønsterstrikning som før, strik resten af omgangen.
Fortsæt nu i mønsterstrikning ifølge farvesektion 2 til den har samme højde som farvesektion A.
Strik derefter farvesektion 3 med farve C og D samt farve D og E på samme måde.

INDTAGNINGER I TOPPEN AF VANTEN
Farvesektion 5 er toppen af vanten. Du fortsætter med at strikke mønsterstrik. Sæt en markør efter halvdelen af vantens masker. Den markerer grænsen mellem vantens for- og bagside. Forsiden er siden med tommelfingeren.
Strik en omg mønsterstrikning med farve E og farve A uden indtagninger.
Lav nu indtagninger således, men vær opmærksom på, at der tages forskelligt ind på de forskellige størrelser:

Str. 0-6 mdr., 8-10 år, S/M, L/XL
Strik 2 m i farvemønster (farve E). Strik en indV (indtagning som vender mod venstre) med farve A, se forkortelser. Strik derefter frem til der er 3 masker tilbage før markøren.
Strik m 2 ret sm med fv A. Strik en maske, nu er du fremme ved markøren. Gentag de to indtagninger på vantens bagside. Der er nu taget fire masker ind på denne omgang.
Når der er 12 masker tilbage:

Strik 2 ret i mønster. Tag 1 m ret løs af. Strik 2 masker ret sm med farve A. Træk den løse maske over de sammenstrikkede, 1 ret.
Tag ind på samme måde over maskerne på vantens bagside. Der er nu i alt 8 masker tilbage. Klip garnet over med en lang ende og træk enden gennem de resterende masker.

Str. 6 mdr. - 1 år, 1-2 år, 4-6 år

Vantens forside:
Strik 2 masker i farvemønster (farve E). Lav en indtV (indtagning der vender mod venstre) med farve A, se forkortelser. Strik videre til der er 4 m tilbage før markøren.
Strik 2 m ret sm med farve A. Strik 2 masker, du er nu fremme ved markøren.

Vantens bagside:
Strik 2 m, lav en udtV med farve A. Strik videre til der er 2 m tilbage før markøren. Strik 2 m ret sm med farve A. Strik 1 ret, de er nu fremme ved markøren og slutningen af omgangen. Der er nu taget fire masker ind på omgangen. Tag ind på denne måde på hver omgang.

Når der er 12 masker tilbage:
Klip garnet i farve E over. Strik 2 m ret i mønster. Tag 1 m ret løs af, strik 2 m ret sammen med fv E, træk den løse maske over de sammenstrikkede, 1 ret.
Tag ind på samme måde på vantens bagside. Der er nu i alt 8 masker tilbage.

Klip garnet over med en lang ende og træk enden gennem de resterende masker.

STRIK TOMMELFINGEREN
Træk forsigtigt restegarnet ud og saml maskerne op med strømpepinde 4 mm. Du har nu et hul til tommelfingeren! Saml en ekstra maske op i siden mellem tommelfingerens under- og overside med farve A og strik frem til den anden side af tommelfingeren, hvor du igen samler en ekstra maske op med farve A. Du har - (10) (10) 10 (12) 14 (16) 18 masker inklusive de 2 nye masker, som blev samlet op i siderne. Vær opmærksom på, at den mindste størrelse ikke har nogen tommelfinger og er markeret med *-*.
Fordel maskerne således at du har en markør efter halvdelen.
Strik glatstrikning med farve A til tommelfingeren måler ca - (3,5) 4 (4,5) 5 (6) 6,5 (7) cm.
Tag ind således til der er (6) 6 (6) 4 (6) 4 (6) masker tilbage:
IndtV, strik hen til 2 masker før markøren, strik 2 masker ret sm.
Gentag indtagningerne på bagsiden af tommelfingeren. Der er tages 4 m ind på hver omgang.
Klip garnet over og træk enden gennem de resterende masker.
Hæft alle ender. Vask vanten, tryk forsigtigt vandet ud og lad den liggetørre.
Tip til den mindste størrelse: Strik en ca 50 cm lang i-cord eller hækl en luftmaskekæde og sy en vante fast i hver ende.

DIAGRAM
Alle størrelserne har 5 farvesektioner. Hullet til tommelfingeren laves under sektion 2, se opskriften. Sektion 5 er toppen af vanten og her tages ind på alle omgange undtagen den første – se instruktion i opskriften. Diagrammet viser rækkefølgen af farverne.
Antal omgange af hver farvesektion til hver størrelse er: 3 (4) 5 (5) 6 (7) 8 (9) omgange.

Skriv din egen anmeldelse
Du anmelder:’Skyskrapa’ – farverig vante til store og små

Strik
arb=arbejdet, bmb=bagerste maskebue, cm=centimeter/centimeters, dobb-indt=dobbeltindtagning, dobb-oti=dobbelt overtrækningsindtagning, dr=drejet, fv=farve, fmb=forreste maskebue, forst=forstykke, forkl=forklaringer, gent=gentag, glatst=glatstrikning, indt=indtagning, kantm=kantmaske, luk=luk af, m=maske/masker, mb=maskebue, omg=omgang, omsl=slå om, oti=overtrækningsindtagning, p=pind/pinde, plm=placer markør, rest=resterende, r=ret/retmaske, rs/rets=retsiden, retst=retstrikning, sm=sammen, sm=sammen, udt=udtagning, vr=vrang/vrangmaske, vs/vrangs=vrangsiden, yderl=yderligere

Hækling
arb=arbejdet, bmb=bagerste maskebue, cm=centimeter/centimeters, dst=dobbelt stangmaske, fm=fastmaske, fmb=forreste maskebue, forkl=forklaringer, fv=farve, hst=halvstangmaske, iflg=ifølge, indt=indtagning, kantm=kantmaske, km=kædemaske, lm=luftmaske, lmb=luftmaskebue, m=maske/masker, mb=maskbue, omg=omgang, omsl=slå om, plm=placer markør, rest=resterende, RS/rets=retsiden, st=stangmaske, st-gr=stangmaskegruppe, sm=sammen, VS/vrangs=vrangsiden, udt=udtagning, yderl=yderligere, 3-dst=tredobbelt stangmaske, 5-lmb=luftmaskebue bestående af 5 lm.

For at undgå spørgsmål: Det er en god ide at læse teksten igennem, inden du begynder på dit arbejde.
Marker størrelsen med en farvet pen, så er det lettere at følge opskriften.
Strik/hækl altid en prøve: Vi anbefaler at du strikker/hækler en prøve på 12 x 12 cm for at se, om strikke-/hæklefastheden passer. Hvis strikke-/hæklefastheden ikke passer, så prøv med tyndere eller tykkere pinde/hæklenål.
Diagram: Når der strikkes/hækles efter diagram, kan pinden der strikkes/hækles med fordel følges med lineal.
Tips til håndfarvet garn: Sørg for at du har nok garn fra starten, så der er nok til hele projektet, da garnet kan variere i farve fra parti til parti. Ved farveskift kan der strikkes 2 pinde med garn fra det ene bundt og 2 pinde med et andet bundt for at få en jævnere overgang mellem farverne.

Do you have a question? Write to us at info@jarbo.se and we will help you!

Måske synes du også om!